top of page
Fysioterapi

Sådan foregår behandlingerne

Fysioterapi med individuelle behandlingsforløb


Hos Børkop Fysioterapi er patienten altid i fokus.  Det relevante behandlingsforløb tilpasses altid til den enkelte patient.

 

Vi har overenskomst med sygesikringen, hvorfor alle får delvis eller helt tilskud til fysioterapi med lægehenvisning. Der er desuden mulighed for tilskud fra sygeforsikringen ”danmark”, når du er medlem. Vi indberetter direkte til selskabet. Vi samarbejder ligeledes med de fleste andre forsikringsselskaber, der har påtaget sig et erstatningsansvar. Med helbredskort er der desuden mulighed for tilskud fra kommunen.

 

Skræddersyede behandlinger for gode resultater


Vi tilbyder behandlinger af mange forskellige slags, alt afhængig af problemet.

 

Når du indleder et behandlingsforløb hos os, begynder vi altid med en individuel undersøgelse i privat aflukket rum for at kortlægge problemerne og herefter vælge et behandlingsforløb.

 

Herefter kan behandlingen foregå enten individuelt, med information, manuel behandling og individuel træning – eller som holdtræning. Vi tilbyder ofte i tillæg et personligt tilpasset hjemmeprogram, hvor vi justerer træningsprogrammet fortløbende. Ofte består behandlingen af  en kombination af flere af disse muligheder. Grundig introduktion til øvelserne og gennemgang af programmets udførelse er afgørende for behandlingens effektivitet, hvorfor vi altid sætter god tid af til netop denne del.

 

Når du kommer til vores klinik for indledende undersøgelse bedes du medtage et stort håndklæde eller lagen. Dette medbringes  desuden til evt. individuelle behandlinger. Endvidere foregår evt.  træning i bare fødder eller  indendørssko. Undersøgelse og individuel behandling/instruktion foregår altid i lukkede kliniklokaler.

 

Efter behandlingernes afslutning sender vi gerne udskrivningsbrev til egen læge, hvis du giver tilladelse til dette. Dersom der er behov for tilbagemelding midtvejs i forløbet gør vi også gerne dette. Det kunne være hvis yderligere udredning ønskes.

 

Kan du pga. sygdom ikke møde op til din aftale, vil vi bede dig melde afbud inden kl. 08:00 samme dag, gerne dagen inden hvis du kan. Dette kan ske telefonisk (også ved at lægge en besked) eller ved at sende en mail.

 

Vær opmærksom på, at der følger et afbestillingsgebyr på 160 kr., hvis man ikke melder afbud inden fristen.

 

Benytter  du kørestol kan vi tilbyde nem adgang til vores bygning. Desværre er vores toilet ikke velegnet til kørestolsbrugere.

Domicil
bottom of page